Abonnement Jyllandsposten

Jyllandsposten, i daglig tale også kendt som jp, startede i Århus i 1871 – en lille avis på bare fire sider. Jyllandsposten blev dog hurtig kendt for at tale folkets sag, altså tale de politiske og økonomiske magthavere imod, og ikke bare efter munden. Jyllands-Posten er i dag Danmarks mest læste avis.

I 2002/2003 fusionerede jp med det aktieselskab der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. En af betingelserne for at indgå denne fusion, var at det blev sikret at aviserne beholdt deres selvstændighed og egne særpræg. Dette er sikret ved at Jyllands-Postens chefredaktør udpeges af Jyllands-Postens Fond, der ledes af en selvsupplerende styrelse hvis fornemmeste opgave er at værne om Jyllands-Posten’s redaktionelle uafhængighed.

JP har en liberal holdning, det er hele udgivelsesgrundlaget, og Jyllands-Posten har derfor et frihedsorienteret livssyn samt et tolerant og humanitært menneskesyn. Jyllandsposten er helt igennem sin egen.

Med et abonnemet på Jyllands-Posten får du en avis der er kendt for at være uafhængig og liberal. Jyllands-Postens journalistik er kritisk, fair og frygtløs. Der er ingen andre der skal bestemme, hvad der – inden for lovens rammer – må og ikke må skrives. Jyllands-Posten blev for alvor kendt i folkemunde, da de i 2005 udgav Muhammed tegningerne.

På baggrund af de meget voldsomme reaktioner i den muslimske verden, stiftede avisen i 2006 Morgenavisen Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris. Prisen tildeles personer, som har brugt deres ytringsfrihed og som med deres meninger, holdninger og udtalelser har udfordret, og som følge heraf har oplevet at ytringsfrihed ikke altid er uden omkostninger. Prisen uddeles ikke hvert år, kun når emnet er oplagt. Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris uddeles på avisens fødselsdag d. 2. oktober, og blev i 2006 tildelt Naser Khader.